Wilson Kipsang

En af nutidens absolut bedste løbere, er den kenyanske Wilson Kipsang. Han er især god på maraton distancen, hvor han også er indehaveren af maraton rekorden i tiden 2:03:23, en rekord han satte ved Berlin Marathon 2013.Kipsang vinder stort set alt hvad han kommer i nærheden af i øjeblikket, og ganske som forudset af bookmakere som blandt andre Unibet gik han da også hen og vandt dette års London Marathon. Samme bookmakere giver også lave odds på Kipsang ved flere af de resterende løb i sæsonen. Ved World Marathon Majors, der består af seks af de største og mest populære maratonløb omkring i verden, ligger Kipsang på en foreløbig andenplads på ranglisten, lige i hælene på etiopiske Tsegaye Kebede.Kipsang blev født i 1982 i Keiyo i Kenya. Han har siden barnsben trænet sammen med de andre lokale løbere fra sin hjemby. De stod op tidligt om morgenen og løb til og fra skole, og senere trænede de sammen i store grupper. Træningen var simpel, og bestod af masser af bakker og gerne i 2500 meters højde. Hans løbekarriere startede hos Kenya Police, hvor han allerede fra start, fremkom med gode resultater. Det var dog først i 2007 at han for alvor satsede på en international karriere. De første par år satsede han mest på halvmarathons, og selvom resultaterne var gode, og han jævnligt var i top tre, havde han svært ved at opnå førstepladserne, men måtte se sig slået et par gange med blot sekunders forskel fra førstepladsen. Men da han i 2010 debuterede på maraton distancen, begyndte førstepladserne at vælte ind. Ved OL i London 2012, var Kipsang favorit fra start, men endte ud med bronze. Han er fortsat favorit i de fleste løb han stiller op i, og mange venter spændt på at se om han kan slå sin egen maraton rekord i denne sæson, hvor han synes at være i sit livs topform.