Paula Radcliffe

En af de største profiler indenfor kvindeløb, må uden tvivl være engelske Paula Radcliffe. Hun satte den kvindelige rekord på maraton distancen tilbage i 2003 ved London Marathon i tiden 2:15:25. Ingen har siden kunne nå op på siden af denne rekord. Radcliffe har i det hele taget et imponerende CV når det gælder guldmedaljer ved de større maratons, for hun har vundet London Marathon hele tre gange, og det samme gælder New York, og så har hun vundet en enkelt gang i Chicago. Udover det er hun også indehaveren af verdensrekorderne i 10 km og 20 km distancerne.Radcliffe er vellidt og et stort forbillede for mange løbere, ikke kun fordi hun er blandt verdens bedste kvindelige løbere, men også fordi hun aktivt og meget åbent tager afstand til dopingmisbrug inden for sportsverdenen. Ved konkurrencer er hun ofte set løbe med et rødt bånd, der skal symbolisere, at hun støtter blodprøvetagning, der skal kunne finde synderne. Udover det, er hun kendt som en flittig løber, der tidligere gerne trænede op til 300 km om ugen for at nå sine mål. Radcliffes professionelle karriere er så småt ved at være slut, og hun har i en længere periode været sat ud af spil, på grund af en skade i den ene fod, men hun melder sig alligevel klar til London Marathon i 2015, da hun gerne vil slutte karrieren på hjemmebane.